Arkitekterne Eva og Nils Koppel har bygget i hele skalaen fra small til XX-large. Deres livsværk omfatter både boliger og markante offentlige bygninger, som f.eks. Panum Instituttet og DTU.
Koppel-parret stod for en modernistisk arkitektur i et enkelt, men personligt, formsprog, som bedst kan karakteriseres som nøgternt. Arkitekturen er stille uden at være intetsigende – tilbageholdende uden at være selvudslettende. Denne ultimative monografi om Eva og Nils Koppel afdækker deres store betydning for dansk arkitektur i 1941-1989, mens velfærdssamfundet tog form.
Bogen veksler mellem kronologiske fortællinger og analyser af hovedværkerne, der sættes i perspektiv i forhold til tiden og vigtige temaer som materialevalg, detaljering og farve samt den konsekvente inddragelse af natur og kunst i byggerierne.
Om forfatteren
Johannes Hedal Hansen (f. 1964) er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole og arbejder som kommunikationsmedarbejder i arkitektfirmaet de Architekten Cie. i Amsterdam. Han løser desuden arkitekturhistoriske opgaver for bl.a. Realdania By & Byg. Bogens kapitel om de fire største uddannelsesinstitutioner er skrevet i samarbejde med arkitekt Jennifer Dahm Petersen (f. 1969), partner i NOVA5 arkitekter.
