Sygeplejefaget har gennem årene været genstand for forskellige tilgange til forskning og evidens for at legitimere fagets plads i videnskaben. Der er en stigende erkendelse af, at det er en kompleks opgave at vidensbasere klinisk praksis, men det er samtidig nødvendigt, hvis kvaliteten i patienternes pleje og behandling og sygeplejen som profession skal styrkes. Med denne bog ønsker forfatteren at give læseren viden om, hvordan man som sygeplejerske kan håndtere mulighederne og begrænsningerne for udvikling og implementering af evidensbaseret viden i egen sygeplejepraksis. Bogen er baseret på den nyeste forskning om brugen af evidens i klinisk sygeplejepraksis og har form som en praktisk håndbog, som sundhedsprofessionelle let kan relatere til og i deres egen praksis.

Læseren introduceres først til begreberne evidens, evidensbaseret medicin og evidensbaseret praksis, og der gives et historisk oprids af sygeplejens brug af evidensbegrebet (kapitel 1-3). Derefter følger to kapitler om forskningen i sygeplejerskers interesse og motivation for at bruge evidens og de barrierer, der står i vejen for implementeringen (kapitel 4-5). Kapitel 6 undersøger, hvordan barriererne kan nedbrydes, og det afsluttende kapitel 7 giver konkrete anbefalinger og indsatsområder til at styrke en evidensbaseret praksis i sygeplejen.

Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men andre sundhedsprofessionelle kan også have gavn af at læse med.