Tre yngre personer, en kvinde og to mænd, bliver ansat på Fabrikken, et gigantisk, anonymt industrikompleks, der fremstiller ”produkter”. Den ene skal makulere papir, den anden læse korrektur på dokumenter, og den tredje skal indsamle prøver af de mosser, der gror på fabrikkens område. Alle tre har de brug for en løn, og romanen følger deres forsøg på at komme til rette med et arbejde, der fylder deres liv og dog er fuldstændig tomt. Individualiteten slibes umærkeligt ned, og selv sproget, der skulle fordre kommunikationen mellem mennesker, brydes i omgangen med kollegaerne ned til fraser og konventioner. Hvad laver jeg her? spørger en af de ansatte i et øjebliks desperation over manglen på mening og indhold. Ikke engang naturen tilbyder et frirum, ødelagt som den er: de sorte fabriksskarver, der flakser rundt nede ved floden uden at kunne flyve, og sumpbæverne, der formerer sig uhæmmet i kloakkerne under fabrikkens bygninger og bliver monstrøst store. 

Fabrikken giver et stilfærdigt rystende billede af, hvad den moderne korporative arbejdskultur gør ved mennesker

”Hiroko Oyamadas romaner bevæger sig i et grænseland mellem virkelighed og fantasi, i et uhyggeligt landskab.” – The New York Review of Books