Jeg kunne høre at Inger råbte: ”98, 99, 100, Nu kommer jeg!” Så jeg skyndte mig at løbe hen til en lille bakke for at komme om på den anden side af den. Jeg løb op på bakken og hoppede ned på den anden side. Da jeg kom om på den anden side af bakken, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne. Det er en hel anden verden. Der var små huse overalt, små stier og skovbunden var fyldt med flotte røde og lyserøde blomster. Jeg står helt musestille, for jeg ved ikke helt hvor jeg er. Jeg har aldrig set den del af skoven før. Jeg tænker, at der ikke kan ske noget ved at gå hen på stierne. Jeg har altid lært af min mor kun at gå på stierne.

Da jeg går længere ind i denne nye del af skoven, ser jeg nogle små huse. De er ikke meget højere end mig. Og rundt omkring ved husene står små skilte. Jeg tror, det er navneskilte for, hvem der bor der. Pludselig ser jeg noget komme længere henne ad stien. Det er stort og rundt, og har sort hår, det ligner utrolig meget… en trold!