Digtsamlingen er blevet til over en periode på tolv måneder med tiltagende coronaisolation startende fra februar 2020 med afslutning i januar 2021. Teksterne er skrevet efter dogmet om, at når idéen, sætningen eller ordet opstår i tankestrømmen, så skal den/det bearbejdes med det samme, så følelsen og momentet indkapsles og dokumenteres bedst muligt. “Go with flow” har været mantraet, hvorfor teksterne også er meget forskellige. I de første måneder vil man i teksterne kunne fornemme en vis selvsikkerhed og coolness, men i takt med samfundets nedlukning og følelsen af isolation tager til, begynder teksterne gradvist at skifte karakter. Det ses fx i en tekst fra juli måned, hvor forfatteren oplever et mentalt ensomhedsnedbrud på E20 i østgående retning. Senere ændres fokus, da forfatteren i september måned bliver sygemeldt på grund af stress. I de følgende måneder, bearbejder forfatteren sine tanker om ikke at kunne slå til, men også om håb, længsler og accept af ens manglende formåen.