Den slovenske professor i filosofi og
psykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en af
vores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligende
begivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, vel
vidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat på
konspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.

I
modsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud at
anerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, men
det ændrer ingenting”.

Zupančič
viser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,
hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverse
anvendelse af viden fratager den enhver realitet.