Kunsthistorikere arbejder som regel med kunstværkerne og deres historie, men diskuterer sjældent deres arbejde som udtryk for særlige fagtraditioner, praksisser og videnskabssyn.
I Forskydningens kunst diskuterer Hans Dam Christensen, hvordan dette udenomsværk præger kunstværkets betydning, og hvilke forståelser af national identitet, køn, subjektivitet og kunst, som kan siges at ligge til grund for det.Undervejs behandler forfatteren – teoretisk og praktisk – emner så forskellige som kunstformidling, billedanalyse, oversigtsværker, kunstnerbiografier, guldalder, connoirseurship, kunstmuseer og kunstpsykologi.
Bogen placerer sig inden for en ny kritisk faghistoriografi, som bliver mere og mere synlig i ikke blot det kunsthistoriske, men hele det videnskabelige felt. Den stiller spørgsmål til videnskabernes historie, nutid og fremtid.
