Stine Bork debuterede i 2008 med den vilde og vildt poetiske roman Det meste af tiden, som fik stor opmærksomhed og bl.a. fik Politikens anmelder til at skrive om en ”original sproglig frodighed og et nærmest hvileløst begær efter at nå til bunds i udforskningen af det store kærlighedstab … Når Stine Bork Kristensens sprog er skarpt og uden slinger, slår det som lussinger, der synger i kraniet længe efter.”
I sin nye digtsamling, som er hendes tredje, er Stine Bork i en vis forstand mere stilfærdig og ligefrem, men endnu mere sprogligt stærk. Billederne og sammenligningerne er ofte så præcise, at de føles indlysende som åbenbaringer.
Indholdsmæssigt er digtene på en gang enkle og smækfulde af komplekst følelsesliv. Omdrejningspunktet er forholdet til et du, og Bork skriver med sjælden klarhed alt det modsætningsfyldte i kærlighedsforhold frem. Det er både morsomt, smerteligt og smukt.
