Alma arbejder hårdt for at opnå en karriere som pianist, men hendes drømme bliver knust, da nazismen får greb om Berlin. Trods hendes forsøg på at holde familien samlet bliver den spredt for alle vinde, og sammen med hendes livs kærlighed Emmett må hun flygte for livet. Med i sin rygsæk har hun sin dagbog, som hun flittigt skriver i om alle de ting, de bliver udsat for. Dagbogen slutter dog brat, da Alma ender i koncentrationslejr, men måske er det også for det bedste, for nogle ting er for svære at blive mindet om.

Da Rebeckas mormor bliver ramt af et hjerteanfald, er chancen for at få hendes families mørke historie optrevlet pludselig reduceret, men gennem mormorens dagbog bliver Rebecka introduceret til den person, hendes mormor var før og under krigen. På trods af mormorens forsøg på at undslippe fortidens hemmeligheder optrevles historien langsomt for Rebecka, og hun bliver hurtigt suget ind i familiens fortælling, som alt for længe er blevet fortiet.

Alma og Rebeckas liv er forbundet, og deres historier er vævet sammen til et drama, som handler om, hvad mennesker er i stand til at gøre, når de er presset på liv og død, og om man senere i livet kan finde tilgivelse for sig selv og ens bødler.