Ditte ved, hvad hun er. Og det er ikke spor positivt. Hun er ikke længere sig selv, men derimod en sølle replika af den stærke, selvstændige pige, hun engang var. Hendes krop var pludselig ikke længere hendes egen. Den var hun nu tvunget til at dele med en usynlig partner, som ikke tager hensyn til noget som helst. Ditte befinder sig hurtig i et levende mareridt. Hun kan ikke længere genkende sig selv. Udadtil ligner hun en almindelig ung kvinde. Men hvad omverden ikke kan se, er den mørke hemmelighed, som Ditte bærer rundt på. Når mørket falder på, og stilheden har lagt sig, trænger der sig en manipulerende stemme på. Stemmen virker paralysererene, og en nat går det galt. Stemmen tager over og konfronterer hende med den nye tilværelse som kronisk syg.      

Uddrag af bogen

Walt Disneys tegnefilm om alverdens prinsesser og prinsen, der altid kommer og redder dem i sidste ende, har altid fået mig til at tro på, at der fandtes noget magisk. Så hvorfor skulle det ikke være sandt, når de voksne fortalte mig, at jeg var født til at blive noget ganske særligt? Selv da jeg voksede op og voksede væk fra trangen til at se Walt Disneys eventyrlige tegnefilm, troede jeg fuldt og fast på, at der en skønne dag ville ske noget magisk i mit liv. Problemet er bare, at skæbnen har glemt at tilskrive mit eventyr prinsen på den hvide hest. Jeg må derfor danse den smertelige dans indtil den dag, jeg dør.        

Da Ditte fik stillet diagnosen multipel sklerose i sine sene teenageår, braste hendes verden sammen. Tryghed, accept og kærlighed var ikke længere noget, der bare hang på træerne. Siden sklerosen meldte sin ankomst, har intet været det samme for Ditte. Angst, selvhad og sorg blev en stor del af hendes liv de efterfølgende år, hvor hun i mellemtiden måtte kæmpe mod sklerosens manipulerende stemme.