Lige siden de første togskinner blev lagt i begyndelsen af 1800-tallet, har jernbanen givet anledning til både frygt og fascination. For nogle varslede den en faretruende udvikling, der snart ville forvandle rolig idyl til forjagede industrisamfund. Andre hilste jernbanen velkommen og var begejstrede for de nye muligheder og drømme, der fulgte med. Det brusende damplokomotiv blev for dem et billede på det uimodståelige fremskridt.
Ikke mindst hos mange malere har jernbanen vækket stærke følelser. Dens dampende røgfaner, myldrende stationer og blinkende signalposter har givet inspiration til nogle af verdenshistoriens mest fascinerende malerier. Men selv om disse værker udtrykker både kunstnerens og forskellige samfundsgruppers holdning til forandringens ultimative symbol og drivkraft, er jernbaneteknologiens rolle i kunsten længe forblevet underbelyst.
Lektor i teknologihistorie Henry Nielsen og lektor i billedkunst Dorte Fogh har imidlertid været optaget af jernbanen i krydsfeltet mellem deres to fag i mange år. I bogen her fokuserer de særligt på værker af amerikanske og danske kunstnere samt enkelte ikoniske jernbanemotiver af engelske J.M.W. Turner og franske Claude Monet. Restultatet er en række fantastiske fortællinger om en verden i forandring, hvortil forfatterne føjer deres bud på, hvorfor denne snart to hundrede år gamle teknologi fortsat inspirerer nutidens malere – og stadig vækker både frygt og fascination.
