Meningen med de korte tekster her (om sommetider lange emner) er, at læseren efter mit lille “skud” skal tænke videre.
Idealet ville være, at benævnte læser (dig!) så delagtig gjorde mig i hvad han/hun var nået frem til, for enten at underbygge min tese eller slå den til plukfisk.
Mere realistisk forestiller jeg mig en stemme, der genlyder i min grav: Vrøvl! eller Noget er der om det!
(så lidt skal der til for at fortsætte og afstive et uhyrligt, absurd og vaklende foretagende).
citat fra bogen, s. 246
