De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.
Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.
Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.
