‚Gyserhistorier‛ foregår i en lille landsby ikke langt fra Budapest på en ø i Donau i sommeren 1967. Romanen følger et broget persongalleri der befinder sig i en ildevarslende tilstand, som om hele landsbyen gyser. Den brændende sommerhede sitrer af noget indestængt, der venter på at kunne bryde ud. Undervejs skiftes mellem forskellige ‘historier’, der knytter sig til forskellige karakterer, og disse historier væver sig mere og mere ind i hinanden, og nye sammenhænge opstår. Romanens karakterer er fyldt af forestillinger, fordomme, fantasier, drømme og syner, som gradvist bliver vanskeligere at adskille klart fra virkeligheden. Karaktererne kan selv komme i tvivl om, hvad de siger højt, og hvad der alene er tanke. Hvad er virkelighed, hvad er fantasi, og hvilken synsvinkel er den rigtige? På trods af forsøg på nøgterne, til tider videnskabelige beskrivelser og analyser er tilnærmelsen mellem forestillinger og virkelighed ikke til at stoppe. Selv om bogens karakterer har vidt forskellige forudsætninger med hensyn til erfaring, uddannelse og dannelse, og om de er bymennesker eller landsbyboere. I et stort crescendo samles alle tråde i romanens gysende afslutning.