Vores samtid er domineret af en kapitalistisk diskurs, som kværner derudad og som har affødt en række kriser i f.eks. naturen (kæmpemæssige oversvømmelser, global opvarmning, plastik overalt, herunder i havet og menneskets krop, osv.) eller af finansiel art. Denne sidste krise er ikke økonomiske op- eller nedture, men er bestemt af, at kapitalismen brager af sted. At den ikke er til at stoppe. Men naturen svarer igen med katastrofer. Ud over de nævnte er der også pandemierne, sidste udgave heraf er covid-19. Ophobningen af atombomber – hvis blotte eksistens udgør en indledende brug af dem, bombningen udgør den optimale brug af dem – peger også på en endetid for menneskeheden. En apokalypse. Det største problem med endetiden er imidlertid, at den allerede synes at have indfundet sig. Katastrofen er, at vi ved, at katastrofen allerede er indtruffet. Katastrofens konsekvenser er blot ikke udfoldet helt.