Bogen belyser Hannah Arendts forståelse af kærligheden og kommer i denne sammenhæng blandt andet ind på Heideggers betydning for Arendts forståelse af begrebet.
Den politiske tænker Hannah Arendt (1906-1975) nærede livslangt kærlighed til filosoffen Martin Heidegger, og livslangt var hun optaget af Augustins filosofi, hvor kærligheden står i centrum. Liv og værk hænger sammen. Arendt siger, at kærligheden er antipolitisk og verdensløs. Har hun ret i det? Det belyser Niels Grønkjær og inddrager blandt andre Hegel og K.E. Løgstrup.
Omtale
Bogen er skrevet af en meget vidende forfatter, der har stort kendskab til alle de tænkere, der har formet Hannah Arendt, og som giver en tilbundsgående analyse af kærlighedsbegrbet hos Arendt.
– DBC
Bibliotekernes udtalelse En sand guldbrube for den inspirationshungrende præst […] Efter kun få uger i mit eje er bogen allerede skamløst skævlæst, æseløret og forfærdeligt understreget.
– Kirke.dk
Bogen kommer godt rundt om kærligheden og dens mange former, men handler mest om Arendts syn på kærlighed kontrasteret af Hegel […] Grønkjær fører os ikke kun ind i Arendt og Hegels kærlighedstænkning, men han kontrasterer dem og fører os igennem to forskellige måder at anskue kærligheden på teologisk såvel som filosofisk.
– POV.International
