På Næsset bor en gruppe mennesker, der er viklet ind i hinanden, fordi de er i familie, naboer, elskende, venner. Blandt dem bor også nogle gamle mænd, der snart skal dø. Det er dem, der fortæller historierne om kirketjeneren Inge, der får mange ting betroet, men som aldrig kan holde sin mund; om den unge mand, der aften efter aften står afklædt foran et spejl for at betragte sin krop, der er deformeret af børnelammelse; om Thorleif, der i sin ungdom svigtede Klara og nu beder om tilgivelse, men får døren smækket i hovedet. De fortæller om Vagn, der hver evig eneste dag savner sin bortrejste søster, og de fortæller om den stærkt populære præstevikar Esbern, som meget kontant sørger for, at den jomfruelige organist mister sin mødom.

Romanens kor af gamle mænd lægger en skæbnetung, nogle gange ildevarslende uhygge over det hele. Hvad er det, de gerne vil sige? Og hvad er det, de stadig ikke fortæller, selv om de siger, at de vil fortælle det hele?

Hestehullerne er Tina Månssons forfatterdebut.