Denne bog er langt mere end forfatterens personlige erindringer fra 1950’ernes og 60’ernes Bornholm. Der er i høj grad også tale om en tids- og personlig udviklingsrejse i en epoke med meget radikale ændringer af det daværende bornholmske samfund. Ændringer der fik store økonomiske og sociale følger for flere befolkningsgrupper på øen.
Ikke mindst for husmænd og visse arbejdergrupper. Deres livsform blev afgørende ændret i løbet af få år af det sejrende industrisamfund. Det medførte for mange af dem et stort identitetstab i det nye samfundssystem, som også i landbruget nu satsede mere på industriel stordrift i stald og mark.
Forfatteren forsøger at beskrive den store smerte, han oplevede som barn hos sine bedsteforældre og andre husmænd på Blemmelyng. De blev ofret under indførelsen af industrielle produktionsmetoder i landbruget.
Han giver et tidsbillede i ord af denne nu allerede glemte generation, som det senere Danmark i høj grad hviler på.
Fremkomsten af en industrikultur med arbejderklassen som en slags modpol til småbondekulturen får sin beskrivelse i afsnittet om Strandmarkskvarteret ved Almegårds Kaserne nord for Rønne.
