Hvad gør en højskole til en højskole og ikke til en hvilken som helst skole eller til et hvilket som helst andet tilbud i oplevelsesøkonomien? Hvad er det i højskolernes praksis, der gør, at de ikke blot leverer oplevelser, men også livsoplysning, dannelse og faglighed på et niveau, som legitimerer skoleformens fortsatte eksistens? Kort sagt: Hvad er en højskole?

Denne bog går til spørgsmålet om, hvad en højskole er, ved at tage fat i højskolens pædagogik. Samtidig er det forhåbningen at løfte samtalen ud af højskolens egen verden ved at reflektere det selvoptagede spørgsmål i en almen pædagogik – så det bliver vedkommende og får betydning for andre end højskolerne selv.

Gennem fortællinger, diskussioner, fortolkninger og udfordringer inspirerer bogen til refleksion over højskolen, dens pædagogik og dens muligheder. Udgangspunktet er, at der i højskolen udfoldes en særlig pædagogisk praksis. Denne praksis er kendetegnet ved spændinger, paradokser og muligheder, der ikke gives færdige løsninger på, men som alle i højskolen vedvarende bør reflektere over og udfordres på, og som også har stor relevans uden for en snæver højskolepraksis. Bogen henvender sig til alle med interesse for såvel undervisning og pædagogik som for højskolens anliggende og praksis.