Honey Moon er en debutdigtsamling af den Forfatterskole-uddannede digter
Sebastian Nathan (f. 1996). Digtsamlingen kredser om et break-up, en ung forelskelse
og en særlig sorg, som hele tiden bærer kærligheden og skønheden i sig. Midt i
det sorgfulde er digtene fyldt med en ømhed og et nærvær – det er helt igennem
inspireret og båret af en inderlig tro på, at sproget vil én det godt. Ordene
lever. De er her sammen med én, ligesom verden i øvrigt: højhusene, himlen,
gæssene, der skræpper i solnedgangen, drengene, der kører ræs rundt om
hospitalet.

En forelskelse er en drøm om en anden verden. Digtene,
skriften i Honey Moon etablerer en verden, et nærværende rum, som ikke blot
har plads til, men ligefrem bygger på følsomhed, sårbarhed, ømhed. Hengivenhed,
skønhed og sorg. Det er en forelsket skrift, på samme tid krystalklar og
svimlende. Og som viser os, at en anden måde at være i verden på er mulig.
Følsomhed som politisk kraft.

Sebastian
Nathan forklarer selv om sin poetik: ”Det er ikke banalt eller naivt eller at
tro på noget, der er smukt. Jeg tænker på det sårbare som et oprør. Ømhed er en
ægte, vigtig og skøn politisk kraft. Teksten er et alternativ, der er ved at
blive formuleret, den fyldes af det, vi savner.”