Victor Klemperer (1881-1960) var professor i romansk filologi i Dresden. Han var af jødisk oprindelse, men havde giftet sig med en arisk kvinde. Han konverterede tidligt til protestantismen, og han kæmpede på tysk side under 1. Verdenskrig, hvor han modtog en fortjenstmedalje for sin indsats. Klemperers dagbøger dokumenterer tydeligt de gradvise forandringer i hverdagslivet, da nazisterne kommer til magten i 1933. Med omhu og præsicion beskriver han dag for dag, uge for uge, hvordan nettet strammes om de jøder, der endnu ikke er flygtet. Trods faren for at blive sendt i kz-lejr, hvis dagbøgerne skulle blive opdaget, fortsætter han optegnelserne, som han selv betragter som sit personlige bidrag til kampen. Dagbøgerne er en personlig beretning om at miste alt, om den konstante frygt for at blive ‘evakueret’, og om hvordan han og hans kone overlever og kommer igennem krigen. Efterskrift og noter ved Henning Vangsgaard.