Digte fra (ud)kanten, digte om misbrug, om overgreb, om hverdag, genrejsning – og lykke.
Efter at jubelidioten har overlevet et alkoholmisbrug af de store, en indlæggelse på en lukket afdeling og kampen med kommunale støttepersoner og abstinenser, har dagligdagen nu indfundet sig. Jubelidiot tager livtag med hverdagen i betonblokken og med barndommens tyranniske far. Det handler om at få samling på verden og finde et nyt ståsted som jubelidiot.
“Undskyld / at jeg pissede og sked / på din nye sofa / lallede som en bjørn med hjerneblødning / på dit gulv / det var helt sort”.
Mikael Josephsen beskriver livet på kanten af samfundet prunkløst ærligt, men også med humor, sprogligt overskud og tilstedeværelse. Han modtog i år Danske Skønlitterære Forfatteres Hæderspris, netop for sin evne til at ”beskrive livet på bunden og i de højere luftlag, hvor drømmene bor – og bevægelsen mellem drøm og bratte fald”, som Ida Jessen sagde i motiveringen.
