Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det. Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte. At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor mennesket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.

Fjorten rædsler på rad.

Markus, der mangler sin døde undulat, husker. Andrea, der har givet sit hjerte bort, husker. Christian, der har de vildeste hovedpiner, husker. Angelique, der kan tage de højeste toner, husker. Oliver, der løber det bedste han har lært, husker. Manden i kæder i laden på landet husker. Jeg husker. Og du vil også huske.