Daniel Henriksen har med sine sorthumoristiske krimier, In absentia, Ad nauseam og Det usynlige menneske, markeret sig stærkt som en barsk, original og underholdende krimiforfatter med en sproglig styrke, man sjældent ser i dansk krimi.
“Jeg er begyndt i en samtalegruppe,” fortæller jeg og fortryder umiddelbart efter. Det lyder som en strikkeklub. Du ved, te og bøger og sådan. Gråt hår, åreknuder.
For Kevin er det bare endnu et simpelt indbrud. Sådan bare ind og ud og væk. Det er et sidste job, og så er det slut. så retter han op for datterens skyld. Men indbruddet viser sig at være alt andet end simpelt.
“Fortæl mig, hvad du ved.” “Men jeg ved jo ikke noget,” svarer jeg. “Alle ved noget.” “Ikke mig. Jeg skulle bare køre bilen!”
I husets kælder gemmer der sig noget, som ændrer alle spilleregler og tvinger Kevin ind i en kold og kynisk underverden, hvor han tvinges til at kæmpe for sit og sin families liv.
“Og noget støder frem bag gardinet og ud mellem tremmerne og griber om hans hals og ind under kæben og kværker ham i en bevægelse nedefra og op. Han spiler øjnene op og blinker forvirret og bange.”
Kevins historie er en fandenivoldsk og bidsk, nærmest surrealistisk, karikeret rejse, fuld af kulsort satire og eksplicit vold, men samtidig også en hjerteskærende fortælling om sorg og livets store tab.
Lemmer er sømmet op på væggen som insekter i en montre eller hænger fra reb som kunstværker. Reb strammer om hud som en galge. Søm sænker hud som smilehuller.
Det er en genremæssig isbryder med elementer af satire, spænding, gys og socialrealisme. Her vil du grine, græde og væmmes.
“Jeg tror, at hvis jeg var en fugl, så ville jeg være sådan en, der ikke rigtigt kunne finde ud af at flyve, og som vælter over sine egne lange, grimme ben, når den løber. Jeg ved ikke, hvad sådan en fugl hedder.”
Hør Kevin fortælle sin historie.
