Kig op. Undervisning uden et blåt skær er den første samlede fremstilling af, hvorfor og hvordan ikke-relevant skærmtid i undervisningslokalet er et problem og en opfordring til, at vi taler om og styrer sådan ikke-relevant skærmtid. Mange studerende har vanskeligt ved at koncentrere sig om, bidrage til og engagere sig i undervisningen i undervisningslokalet, og det er min påstand, at dette især skyldes og mange gange også accelereres af digitale forstyrrelser i form af mængden af skærme, som konstant anvendes til noget, der ikke er relevant for undervisningen. Skærmafhængigheden risikerer dermed i undervisningslokalet at skabe et dårligt undervisningsmiljø og ringere læring, fordi studerende konstant flygter digitalt til bl.a. nyhedsmedier, sociale medier og onlinespil. Derfor er det nødvendigt at blande sig i, hvor meget studerende i undervisningslokalet anvender skærme. I bogen forklarer jeg, hvorfor og hvordan digitale forstyrrelser i undervisningslokalet er problematiske, og jeg giver anvisninger til, hvordan disse forstyrrelser bedst muligt håndteres. Bogen er baseret på den efterhånden stigende mængde af empirisk forskning i skærmtid og teori samt empiriske undersøgelser indenfor sociologien, socialpsykologien og økonomien, som fokuserer på udfordringerne ved at få mennesker til at bidrage til et fællesskab. Og derudover på min erfaring fra og mine empiriske undersøgelser af undervisningen af tusindvis af primært dagstuderende på videregående uddannelser.
