I det 19. århundrede var operationer ikke for de sarte. Datidens kirurger arbejdede under primitive uhygiejniske forhold uden bedøvelse. En god kirurg skulle først og fremmest være stærk og hurtig med sit værktøj. Det krævede styrke og held at overleve en operation, men dermed var trængslerne ikke forbi. Tiden efter indgrebet var ofte farligere end den sygdom eller de skader, patienten oprindeligt led under. Aggressive infektioner gjorde nemlig dødeligheden blandt nyopererede alarmerende høj.

En ung melankolsk kirurg, Joseph Lister,  løste mysteriet om desinfektionen og ændrede historiens gang. Listers metoder forandrede kirurgien fra at være et brutalt og primitivt håndværk til at være en moderne videnskab – og reddede samtidig hundredtusindvis af menneskeliv.