Et samfund, der ikke kan huske sin egen fortid, er som en person, der ikke kan huske sin barndom og ungdom, er en krop, der ikke kender sig selv.

På mine gåture rundt i området de sidste par år har jeg ledt efter fortællinger, gamle som nye, der enten var gledet ud af den fælles erindring, eller som kun var kendt af et par stykker. Disse fortællinger har jeg samlet op, når jeg har fundet dem, har vendt og drejet dem, som man vender og drejer en ravklump, man finder på stranden.

Men uden min Ullas tålmodighed, mens jeg vendte og drejede dem, og uden Henning Egmoses store hjælpsomhed og viden, var de aldrig blevet skrevet ned.