Danny Heinricht er maler.
Hans glasklare motiver hviler gerne i et gyldent skær af ro, af afklaret forventning, men rummer også overraskelsen: Et umuligt element, der trodser fornuft og viden.
Som digter skaber han også store, perspektivdybe billeder i ganske få ord. „Himmelfjord‟.
Også her lægger han en ekstra dimension ind i de tilsyneladende enkle værker. Et paradoks, en umulig modsætning. Som i titlen: „Lyde høres bedst i stilhed‟.
Ja, selvfølgelig … eller hov:
Stilhed forudsætter jo, at der ingen lyde er.