Simon elsker og beundrer sin søster Marta, der er ganske speciel og i besiddelse af en enorm indfølingsevne for de svage og hjælpeløse. Simon ved lidt mere end resten af familien, for han er Martas fortrolige og hans viden gør langsomt men sikkert hans følelser overfor søsteren mere og mere splittede, til sidst i en sådan grad, at han ikke længere kan holde sin viden for sig selv. Marta opfatter nemlig sig selv som frelsende engel, der afliver alle, livet er for hårdt ved. Da Marta til sidst også mener, at livet er for hårdt for sin gamle mor, får Simon nok. Hans samvittighed byder ham at stoppe Marta, selvom han ikke er parat til at sende hende i fængsel. Og til stadighed føler han sig bundet af det hemmelighedsløfte han aflagde, mens de endnu var børn. “Som altid med Susanne Staun utilstedeligt neglebidende underholdende.” Lars Bukdahl i Weekendavisen