I 1920’erne fulgtes sangere med kurdiske partisaner i et oprør for musikalsk at tilskynde dem til angreb på britiske styrker og ”ødelægge fjendens moral”. Siden har kurdisk musik og politik været uadskilleligt forbundet. Med musik som våben giver læseren et indblik i historien bag kurdisk musik. Samtidig beskriver bogen, hvordan Nasir Rezazî, Şivan Perwer, Aram Tîgran, Hama Jaza, de såkaldte dengbêj osv. bidrog til at bevare et sprog og en kultur, der søgtes udryddet af regimerne i Bagdad, Damaskus, Ankara og Teheran. Bogen er dedikeret til de kurdiske sangere Ahmet Kaya (1958-2000), Erdewan Zaxoyî (1957-1986), Merziye Rezazî (1958-2005), Mihemed Şêxo (1948-1989) og Hama Jaza (1949-2010).
Uddrag af bogen
Sangeren Ahmet Kaya vandt flere priser i Tyrkiet. Under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte han: ”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album, som jeg for tiden arbejder på, og som snart udkommer og jeg vil lave en musikvideo til den. Jeg ved, at der iblandt jer er ærefulde tv-folk, der vil vise denne musikvideo. Vi er nødt til at erkende den kurdiske realitet.” Herefter blev han verbalt angrebet og udsat for en lynchstemning af sangere, heriblandt det tyrkiske nationalistiske popikon Serdar Ortaç og Grup Ayna og mediefolk, som Şenay Düdek.
Om forfatteren
Deniz B. Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder og underviser i kurdisk. Han er født af kurdiske forældre og opvokset i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet flere bøger om kurdiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om bl.a. kurderne. Serinci blev kåret til ”Årets kurder” med 725 stemmer i 2024 på netavisen Jiyan.dk. Han kunne oprindelig ikke kurdisk, men lærte blandt andet sproget via kurdisk musik.
