Alle bogens foredrag er fra 1923 – året hvor Julestævnet blev afholdt. De fleste af dem er holdt i Stuttgart og Dornach og for mennesker, som var fortrolige med antroposofien. Til dem taler Rudolf Steiner frit, her kan han gå direkte ind til sagens kerne.
     Titlen røber ikke et gennemgående tema i bogen: Sproget, som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge: Sproget som resultat af det lille barns måde at lære at gå på, som vidnesbyrd om vores tankeverden: Materialistisk eller med et åndeligt indhold og dermed sproget som forudsætning for vores forbindelse med ærkeenglenes hierarki under søvnen – og vores nuværende ‘døde’ sprog, som vi, takket være Golgatamysteriet har fået mulighed for igen at udvikle til et følelses- og viljessprog; det sidste sagt under et Michaels-foredrag. De overraskende forbindelser, som Rudolf Steiner knytter mellem fænomenerne, kaster nyt lys over dem og over vores syn på dem.