Det er den koldeste vinter i Linköping i mands minde. En mand findes hængt i et træ, en umådelig fed mand – det er Bengt Andersson, “Boldbengtsen”, en slags lokal landsbytosse, som ingen holdt af, men som på den anden side heller ikke havde nogen fjender. Men for kriminalinspektør Malin Fors er det heller ikke offerets sølle identitet, der gør denne sag til noget specielt – det er måden, han er blevet myrdet på. Den minder nemlig mest af alt om  menneskeofringer fra den ældgamle nordiske asatro. Jagten på “boldbengtsen”s morder fører Malin ud i alle afkroge af Linköpings lille samfund – og alt for tæt på nogle af de mest ubehagelige sider af menneskelig adfærd. Men hun kan ikke slippe den bizarre sag. For det er, som om “boldbengtsen”s ånde svæver under Linköpings kolde stjerner. Og han lader hende ikke i ro. Med “Midvinterblod” har Mons Kallentoft skrevet en krimi, der ikke er som de fleste. Hans beskrivelser og dialoger er ladede med en svævende usikkerhed, som skaber en særligt uhyggelig stemning. Man læser “Midvinterblod” med en konstant følelse af at kaos og gru ligger på lur lige akkurat uden for synsfeltet.