Når vandet bryder sandet er en sandfærdig digtsamling, der skildrer de tanker, følelser og kropslige signaler, som hovedpersonen, med både misbrugsafhængighed og flere psykiatriske diagnoser, kæmper med at forholde sig til. Igennem det, hun oplever i både sig selv og i verden omkring sig, bliver læseren indviet i en proces, hvor hovedpersonen længes efter at flygte fra virkeligheden med et stofmisbrug, som hun inderst inde ved forværrer psykosen og angsten. Samtidig vokser hendes livsforståelse og lyst til ikke at være afhængig. Digtsamlingen kan skabe større forståelse omkring det at leve med både misbrugsafhængighed og psykisk sårbarhed. Hovedpersonen finder igennem dybere refleksion og indsigt i sig selv frem til både accept og forståelse af den situation, hun er i. Det er en meget personlig, stærk og ærlig digtsamling, hvor barske erfaringer hudløst bliver delt. Hovedpersonen finder igennem digtene frem til det indre håb, hun leder efter i kampen om et clean liv.