Skyggerne, samt en gammel mand som er hundrede år gammel, fortalte mig, at den stukloftede stue engang var en systue, hvor mange arbejdsomme elever snedkererede tøj af høj kvalitet. Noget fortæller mig, at dette er en velmenende løgn. Det pure opspind. Og det får jeg bekræftet, når jeg en sjælden gang går ud i haven for at spørge alferne om de gamle historier. Jeg spørger dem sjældent, dels fordi alfer er uhyggeligt ærlige, og dels fordi det er vanskeligt at vide, hvornår de sidder under klokkeblomsterne og nipper til tunesiske kaffebrød, for det gør de meget tit. Og de tåler ikke at blive forstyrrede i denne stund. De gange jeg har spurgt dem, himler de nervøst med deres perleøjne og proklamerer, at ingen syersker nogensinde har sat sine ben i huset …