Jeg vil lave en streg i din regning, tænkte han. Dine forældre vil overleve dig. Du vil ikke komme til at bruge deres penge. Hvis man finder dig rettidigt, vil de stå ved din grav og lade tårerne løbe frit. Men måske vil de dø, inden der er en eller anden, der river muren ned og finder dine knogler. Måden at dø på syntes han var helt rigtig for hende. Hun blev nødt til at sidde i fuldstændigt mørke ligesom de andre. Fortvivlet. Afskåret fra alt. Kastet tilbage til sig selv. Uden en gnist af håb. Men han var ked af, at han ikke kunne iagttage hende i situationen. Timevis, og nogle gange i dagevis, sad han på en stol og hørte på hendes skrig og hendes bønner. Det meste fandt dog sted i hans fantasi.