Det er en barsk bog, Mona Kjærulff Hansen har skrevet, om nærmest systematiskmishandling af et menneske. En mishandling, der begynder i barndommen og varer ved langt hen i livet, beskrevet, så vi andre er tæt på at kunne mærke det. Derfor er bogens titel så rammende, også hver gang den dukker op i teksten: OG INGEN TALER OM DET. For disse ting må ikke blive tabu, og da allermindst for behandlere i sundheds- og socialvæsenet. Somme tider skal vi spørge – ikkepågående, men nænsomt og med ægte interesse. For ofte er det umuligt at fortælle om overgreb af alle slags, hvis ikke man bliver spurgt. Hvordan kan man blive et helt menneske efter disse oplevelser? Og ikke mindst: Hvordan kan hendes lille datter helbredes for de frygtelige oplevelser? Det synes knap muligt.
