Om at vandre udkom posthumt i 1862 og betragtes af mange som den amerikanske forfatter Henry David Thoreaus åndelige testamente. Her sammenfatter han sin livsfilosofi og kærlighed til naturen. Teksten er komponeret som et manifest for det frie liv i naturen og en hyldest til vandringen. Essayet fik en skelsættende betydning for den moderne miljøbevægelse og forekommer i dag mere relevant end nogensinde. Thoreau skriver, at vi frem for alt ”ikke har råd til ikke at leve i nutiden”. Han lovpriste vandringen som en livgivende og nødvendig form for lediggang, en modgift til civilisationens dårligdomme, og vejen til et nyt fællesskab med naturen omkring os.