Frederikke har en rædselsvækkkende barndom. Ved et tilfælde blev hun gennem højskolebevægelsen kristent engageret og med støtte fra en kristen menighed bliver hun opdragerinde på et børnehjem ved Hellerup og senere forstander for en nyoprettet børnehjem med op til 20 drenge. Hendes ry som plejemoder bliver offentligt fremhævet fordi hendes opdragelsesmetoder er “moderne” og beror på kærlighed fremfor pryl og hjemmets børn elsker hende alle højt. Men Frederikke er grundet sin barndom et meget splittet menneske og den kristne fanatisme griber hende og fører hende blandt andet til en løsning på et problem med et barn som bliver skæbnesvangert. Selvom bogen foregår i 1890´erne er bogens forskellige problematikker altid aktuelle.