„Ordene og tingene‟ er en kompleks undersøgelse af den vestlige kultur og dens strukturer af viden. I bogen udforsker Foucault, hvordan vores måder at tænke og organisere viden på har ændret sig radikalt i forskellige historiske perioder.

Foucault indførte begrebet „episteme‟ som den særlige måde, hvorpå viden er organiseret i en given historisk periode. Han identificerer tre større epistemer i vestlig kultur: Renæssancen, den klassiske periode og den moderne periode.

Foucault argumenterer for, at der i hver episteme er forskellige måder at klassificere og organisere viden på, hvilket former, hvad det er muligt at tænke og sige i den pågældende periode. For eksempel blev al viden i den klassiske periode set som en form for representational ækvivalens, hvorimod viden i den moderne periode ermmere orienteret mod menneskets subjektivitet.

Bogen er en del af Foucaults bredere engagement i spørgsmålet om magt og videnproduktion. 

Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.