Solveig, en ung journalist ansat på avisen, bruger sin fridag på at tage ud og interviewe forskellige mennesker, lader dem fortælle om deres syn på vores samfund og om de erfaringer, de har fået i deres familie- og arbejdsliv. Solveig holder af at lytte til menneskers fortællen og har altid gerne villet skrive ned, hvad hun hører og oplever. Indimellem kan hun godt længes efter at få lov til at stifte familie, få mand og børn, men det er der ingen udsigt til, før Solveig en dag ganske uventet møder kærligheden og får sit ønske opfyldt.
Uddrag af bogen
”Jeg hedder Vilhelm, vi kan vel være dus, det er man jo i dag:” Solveig nikkede og sagde sit navn igen, de kendte da hinandens navne fra telefonen, at sidde overfor hinanden var selvfølgelig noget andet. Vilhelm tog plads i stolen overfor hende.
”Du vil som journalist og forfatter til en bog gerne have, at jeg fortæller om livet, det liv, der er så forbandet svært at leve.” Solveig smilede, men måtte rette ham, rigtigt var det, at hun var journalist, men ikke forfatter. Hun havde stor lyst til at samle, hvad forskellige mennesker havde at fortælle, om der kunne udgives en bog, lå hen i det uvisse. Hun kunne godt lide den afslappede måde, han sad og talte på, det gjorde hende tryg. Hun tog sin skriveblok og kuglepen op af tasken, hun ville helst nedskrive stikord på papir og ikke altid medbringe sin computer, og kiggede over på Vilhelm:
”Så bor du altså her alene?”
Om forfatteren
Anne Mette Børsting (f. 1933) er opvokset i et landsbymiljø på Djursland. Hendes kontakt med sin barndomsby resulterede i 2012 i et samarbejde om Fausingbogen, personlige fortællinger om et landsogns udvikling i det 20. århundrede. I 2014 udgav hun Den sidste degn i den stråtækte skole, en fortælling om lærer Chr. Jensens virke i Fausing 1916-60. I 2019 udgav hun romanen Sommerrefleksioner.