Brændende biler, bandeoptøjer og ballade – indvandredrenge kædes i medierne ofte direkte sammen med sådanne uroligheder, og der hersker et bredt politisk ønske om at give disse unge nogle meningsfulde alternativer. Men hvorfor er danske institutioner ikke i højere grad i stand til at tage hånd om drengene og hjælpe dem videre? Hvorfor opleves mødet mellem institutioner og brugere ofte som problematisk og konfliktfyldt?

Kathrine Vitus har gennem 7 måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er unge indvandredrenge, og tilbyder i Pædagoger og perkere en grundig og kritisk analyse af institutionen. På baggrund af analyser af hverdagslige situationer i Baglandet og interviews med pædagoger og brugere behandler Vitus centrale spørgsmål, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvorfor er netop disse børn samlet i en institution som Baglandet? Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene integreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker.

Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejder. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som er oplagte at forholde sig til i fælles diskussioner.