Pædagoger taler meget, og det har de gjort i 150 år. De har brugt sprog til at møde mennesker og understøtte relationer med, og de har brugt sprog til at forstå og udvikle pædagogisk praksis. Sådan er det stadig. Pædagoger har brug for et nuanceret sprog til at møde mange forskellige mennesker med.
De skal også kunne indgå i faglige samtaler om, hvad god pædagogik er og bør være. En samtale, der skal føres med kolleger, andre fagpersoner, forældre, forvaltninger og politikere m.fl. Pædagoger skal vide mere – og tro på, at de ved mere – om det pædagogiske, end de, der står uden for professionen. De skal kunne vurdere og vælge til og fra i den enorme vidensbank, der er, om pædagogik og pædagogiske forhold, og kunne begrunde deres valg over for omverden.
Pædagogers sprog ruster pædagogstuderende til at indgå i faglige samtaler om pædagogik. Bogen er skrevet som en grundbog til det nationale modul “Professionsviden og Forskning”, men er også oplagt at bruge som inspirationskatalog i forbindelse med bachelorprojektet.
