PalleKristian var en original – ikke som folk var flest. Han levede sit liv i et faldefærdigt hus i Sebbersund, tæt ved fjorden, og fisk fra fjorden udgjorde også hans normale måltider. Tilberedningen startede med, at han lempfældigt tørrede dem af under sit ærme. Når han skulle spise en ål, foregik det ved, at han førte den ind gennem den ene side af munden, og ­efter at have gumlet på den med de tandløse ­gummer, kunne han trække fiskebenet ud i sin hele længde gennem mundens anden side… Han betragtede sig som en mand af etaten – han ­havde en periode ansættelse ved Sebber Kirke, blandt andet som kirkesanger – standsmæssigt klædt i sine spidsnæsede træsko og sin skødefrakke med knapper af ægte sølv. Stadstøjet kom også i brug, ­ når han holdt et af sine foredrag, ”historier om bivelshistorier og ålting”. Bogen er et varmt portræt af en ener, der trods de uhumske forhold, han levede under, var en respekteret skikkelse i området, og som man gerne besøgte.  PalleKristian døde i 1958, 91 år gammel.