Som løsning på konflikten om Palæstina vedtog FN i 1947 en tostatsordning, der førte til, at staten Israel blev oprettet i 1948 – som også blev året for den første israelsk-arabiske krig. Danmarks rolle i forhold til oprettelsen af den nye stat udspillede sig på to planer: officielt i form af statens udenrigspolitik, uofficielt i form af folkelige reaktioner. Politik, diplomati og den hjælpende hånd viser, hvordan den statslige interesse og den folkelige sympati ikke udfoldede sig på samme plan.
Efter Anden Verdenskrig lå Danmark i sin udenrigspolitik på linje med Storbritannien, hvis ønske om gode relationer til de arabiske stater fik stor betydning for den danske stats officielle politik. Men samtidig var det danske folk positivt indstillet over for den jødiske sag, og selvom dette forhold ikke direkte kom til udtryk i den officielle danske politik, gjorde det sig indirekte også gældende på et politisk plan. I denne bog viser forfatterne bl.a., hvordan statsminister Hans Hedtoft og ledende efterretningsfolk i afgørende situationer rakte det jødiske folk en hjælpende hånd.
Arthur Arnheim, cand.mag. i historie, bosat i Jerusalem.
Dov Levitan, dr., lektor ved Bar-Ilan-universitetet, Ramat Gan, Israel.
