“Hvad var der, før verden blev til?” Spørgsmålet er ikke kun blevet stillet af forundrede børn, men også af religiøse tænkere, ikke mindst fordi mange religiøse traditioner umiddelbart fornemmer, at jo vigtigere en sag er, desto mere oprindelig må den være. Præeksistens kalder vi dette fænomen, at nogen eller noget eksisterer, før det bliver synlig virkelighed i den fysiske verden. Det Nye Testamentes skildring af Kristus er det mest kendte eksempel i vores kulturkreds, men det er langt fra unikt og ikke engang den ældste forekomst af fænomenet. I Det Gamle Testamente dansede Visdommen foran Gud, mens verden blev til; i jødiske tekster fra oldtiden er tempelhelligdommen en himmelsk realitet, ikke bare før den bliver bygget på jorden, men før skabelsen; i islams filosofiske teologi skildres Koranens eksistens forud for alt andet – og i den rabbinske jødedom kan noget lignende siges om den Tora, som Moses fik overrakt på toppen af Sinajbjerget. Blot for at nævne nogle enkelte af de eksempler, som behandles i denne bog.