Kenneth Jensen skriver i romanen Psykosens hale på en gang inde fra
psykosen og fra den anden side, uden at forenkle og konkludere. Bogen er
et vidnesbyrd og en litterær bearbejdning af psykosen, dens
sammenvikling med det sociale liv, og dets aftryk i eksistensen. Bogens
hovedperson er en fortvivlet ufaglært dambrugsarbejder fra Himmerland,
der efter nogle vilde ungdomsår ender i en psykose. En psykose der de
følgende år kun delvist behandles, mest med selvmedicinering.

Siden
debuten med psykisk sygdom er han nu femten år efter debuteret som
forfatter, har fået det treårige arbejdslegat og er blevet erklæret
rask. Han arbejder ikke længere på et dambrug i provinsen, men som
forfatter i hovedstaden, hvor grænsen mellem arbejde og identitet,
storhed og fald kan være svært begribelig. Grænser er ikke
hovedpersonens stærke side, hverken i kærlighedslivet eller blandt
venner og kollegaer, og da slet ikke i det kollektiv han har forvildet
sig ind i på Store Kongensgade.

Kenneth
Jensen, født  1972,  debuterede i 2003 med digtsamlingen In Effigie.
Han har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, heriblandt
Tragedie plus tid, der blev hans gennembrud og efterfulgtes af det
treårige arbejdslegat. Psykosens hale er afslutningen på en trillogi
bestående afTragedie plus tid gange ni (2017) og Håbet (2022).