I november 1872 blev Syddanmark ramt af en flodbølge. Øer forsvandt, diger blev brudt, mennesker og husdyr omkom.
Ved mundingen af Rødby Fjord overlever den gamle sømand Roar. Han har forudset naturkatastrofen, og det hus, han har bygget på den yderste pynt, er bygget til at klare selv den værste storm. Da vandet trækker sig tilbage, finder han en navnløs, levende pige, der driver omkring i en kasse. Han tager hende til sig, og finder hurtigt ud af, at den eneste måde han kan få barnet til at holde op med at græde er at fortælle historier.
Men det affolkede landskab fyldes langsomt igen. Ikke mindst med lykkejægere og entreprenører, der drømmer om endelig at realisere den store landvinding, men sømandens ø ligger i vejen, og han har hverken i sinde af flytte sig, sælge eller råbe højt om, at han gemmer på et navnløst barn, en pige ingen kender, og som ikke kender nogen. Pludselig er der et menneske, der betyder noget for ham, og med den følelse af kærlighed og mening, bliver han svær at flytte.
