Fader Poppo har døbt Harald Konge (Blåtand), og Palnatoke er rasende, skønt han ved, at netop Haralds dåb var dét, der forhindrede Otto den Store i at fortsætte sit korstog mod Danmark og resten af Norden. Harald har af samme årsag givet Palnatoke en sølvtung kiste og befalet ham at skabe en hær af krigere så stærke, at Otto tænker sig om en ekstra gang, inden han atter sender sine tusindvis af rytterkrigere mod Danmark. For der bliver en næste gang, det er Harald sikker på. Palnatoke tager sit krigshærgede mandskab med til øen Jóms, hvor han med møje og besvær får fodfæste, men først efter at han har fået en sten i panden, der næsten gør ham venligsindet. Han kommer sig dog med hjælp fra sin nærmeste venner og støtter, og det varer ikke længe, inden han atter bider til det knaser – hvis nogen byder ham trods. På Jóms påbegynder Palnatoke byggeriet af Jómsborg og spreder samtidig rygtet om, at kun de bedste krigere i norden vil få en våbenknage og et sovested i Jómshallen. Han vil skabe en hær af de bedste krigere, verden endnu har set, nøjagtigt som Harald har bedt ham om. Men han vil gøre det på sin helt egen måde og med sin helt egen målsætning. Og som altid når Palnatoke får storhedsvanvid, går det ikke helt som han havde tænkt sig.   Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællerhumør i Jernbyrd, der er 5. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne: 1000-årsriget, En konges æt, Bastarden & Jernbyrd. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.