Simone Weil (1909-1943) skrev hovedværket Rodfæstelsen under anden verdenskrig, kort før hun døde af tuberkulose, 34 år gammel. Undertitlen er meget sigende: Optakt til en erklæring om pligter over for mennesket. Weil ser det 20. århundredes civilisation, især Europa, som ramt af en åndelig, social og kulturel utilpashed, en rodløshed, der skyldes vores manglende forhold til fortiden, opløsningen af fællesskaberne og den ødelæggende materialisme.
Rodfæstelsen. Optakt til en erklæring om pligter over for mennesket beskriver sjælens behov – der er lige så vigtige for et menneskeliv som tilfredsstillelsen af fysiske behov. Vi må have rod et sted uden dermed at udslette andres tilhørsforhold. Fra de undertrykte og besejredes historie går Weil videre til verdensaltet og den helt centrale analyse af det fysiske arbejdes åndelige natur.
