Eva Tinds første roman efter de anmelderroste digtsamlinger „Do“ og „Eva+Adolf“. „Rosenvej“ er historien om en barndom i 70erne og en pige, der bliver voksen. I hendes barndom er livet fuldt af dampende, ru kalvetunger, af dagplejemoren, Annie, som lukker vinduet tæt til, når børnene græder i barnevognene, og af ånden i glasset, som manes frem sammen med veninderne. Mathilde er pigens ældre fortrolige ven, og hun ikke er bange for at svare pigen på livets dystre og store spørgsmål. I puberteten beskrives pigens første forelskelse i Kim med kys, svigt og sug i maven, og samme Kim henter efter års adskillelse den unge kvinde hjem, da det er tid til at vise Mathilde den sidste taknemmelighed for den rolle, hun havde i pigens barndom.